Tømrerlauget Seniormedlemmer Seniormødeoversigt SeniorarrangementerLinksVedtægter
Aarhus Tømrerlaugs Seniorklub

Kære kollega.
 
Hvis du har opnået en alder, der opfylder optagelsesbetingelserne, vil jeg gerne indbyde dig til at blive medlem af Aarhus Tømrerlaugs Seniorklub.
 
Iflg. vedtægterne har klubben følgende formål:
 
• Én gang månedlig at afholde klubmøde med hyggeligt samvær med kaffe og en lille én, samt efterfølgende kortspil, rafling m.v.
• Juli måned holder vi sommerferie.
• At arrangere virksomhedsbesøg.
• At besøge – og arrangere besøg af andre seniorklubber.
• At besøge medlemmer ved fødselsdage, jubilæer m.v.
• At besøge medlemmer ved sygdom.
• At deltage ved medlemmers begravelse/ bisættelse.
• At tilbyde optagelse af medlemmerne af Aarhus Tømrerlaug, som er fyldt 60 år.
• At tilbyde optagelse af passive medlemmer af Aarhus Tømrerlaug, der uanset alder, er ophørt med at drive forretning.
 
Der arrangeres årlige besøg – på skift mellem Seniorklubberne i København, Odense, Aalborg og Århus med hyggeligt samvær og f. eks byture med bus eller lignende, hvor vi får nogle spændende oplevelser.
Seniorklubben deltager i Aarhus Tømrerlaugs udflugter og øvrige arrangementer. Herudover arrangeres så vidt muligt også egne sommerudflugter – helt eller delvist støttet af medlemmer eller virksomheder.
 
I november måned afholdes generalforsamling, og i december måned hygger vi os ved en julefrokost for medlemmer og inviterede gæster.
 
Hvis du ud fra ovenstående kunne tænke dig at blive medlem af klubben, eller du kunne ønske dig yderligere oplysninger, vil det glæde os at høre fra dig og du er velkommen til at kontakte undertegnede.
 
Med venlig hilsen
På Seniorklubbens vegne
 
    Bestyrelsen